Den første vårdagen?

Enda et blogginnlegg om krokus og snøklokker?
Nei, ikke denne gangen.

Den første vårdagen er allerede gammelt nytt nå, gått ut på dato.
Den første vårdagen var i januar – eller var det tidlig i februar? Husker ikke helt.
Men jeg husker at den var der. Min første vårdag. Midt i fortsatt mørketid, uten skikkelig dagslys. Bare dette halv-lyset. Ikke mørkt, men heller ikke helt lyst. Disse dagene som krever sol for at vi skal løfte blikket.

Og så var sola der. Plustelig – som et forsiktig smil. Med en forsiktig men tydelig varme. Med minner om mykere dager. Med næring til håpet om enda en vår. Med løfte om det som kommer. Det var den første vårdagen.

Det var den første forårsda’.-
Der kommer mange fler.
Men dette var den første,
og den kommer ikke mer.

Der kommer andre forårsda’
Med mere vårlig vejrlig,
som folk vil fatte mere af
og kalde første forårsda’
og mene dette ærlig.

Men vi – vi véd: det var ida´
Den første første forårsda´ –
og det er noget særlig.
(Piet Hein)